Uncategorized

Weekend: planer, anbefalinger og en god rabat

Er I ved at være weekendklar? Det er jeg! Jeg har haft en helt håbløs uge. Jeg har følt, at det var mandag HVER dag. Ugen startede med, at jeg havde inviteret en kollega med til en workshop mandag fra 13-16. Det viser sig bare, at det er d. 13. september, der er workshop, ikke d. 13. august. Jeg var bare helt overbevist om, at vi var i september nu! Så var tonen ligesom lagt for ugen. Jeg har tabt ting og fumlet, tiden er gået langsomt og samtidig alt for hurtigt. Alt jeg har foretaget mig, har føltes som at løbe i vand. Weekend er tiltrængt.

Heldigvis byder de næste par dage på lutter gode planer. I morgen står den på morgenmad hos hyggelig Bernth & Co og en tur i Øst for Paradis. Bernth har den lækreste morgenmad i weekenden, hvor man selv krydser af, hvad man vil spise, det kan varmt anbefales! 

Billedet er tyv-stålet fra Smag Aarhus, men det ligner på en prik det billede jeg tog sidst, som jeg så ikke kan finde.

På tur til Herning!

Søndag skal jeg på tur med Monica fra bloggen Mowe Design. Hvor vi skal hen? Til Herning. Hvad er der så fedt ved Herning? Ja, det ved jeg faktisk ikke, jeg har aldrig besøgt byen, men Messecenteret frekventerer jeg fra tid til anden og i denne weekend er der …(Drumroll)… Formland!

Og jeg glæder mig! Hvis man ikke ved hvad Formland er, kan jeg fortælle at det er en kæmpe interiør- og livsstilsmesse. Alle der er noget, eller drømme om at være noget, ved musikken i den branche, kommer til at kigge forbi Herning i denne weekend. Det er modeuge for boligbranchen. Det er mega hyggeligt og inspirerende og så er det en fest at tage afsted med Monica, for hun kender vitterligt Gud og hver mand! Jeg har skrevet om messen både her og her. Og så har jeg faktisk lånt lidt spalteplads hos Monica her også!

Alternative planer: Sofashopping

Hvis man ikke har planer om, at skulle nogen steder i weekenden, så kan jeg anbefale lidt sofa-shopping. Matas har nemlig -20% på alle parfumer, make-up og hudpleje. Det er et rent slaraffenland! Jeg skal selv lige have investeret i den der deo, jeg allerede har snakket om og så vil jeg tage et kig på DIORs backstage kollektion, som indeholder de flotteste paletter, jeg har et godt øje til den med øjenskygger og den med blush og highlighter! Tilbuddet gælder til og med søndag, også i butikkerne, men man kan altså kan finde meget guld på hjemmesiden, som de ikke har i (alle) butikkerne.

Det er de produkter, der blev brugt på Meghan Markle på hendes bryllupsdag, hvis man er typen der går op i den slags!

Det blev en mere blandet landhandel end jeg havde planlagt! Det siger nok meget om mine tankers tilstand efter en rodet uge. Jeg håber, at en weekend med kreative input og yndlingsmennesker kan rette op på det hele, så jeg er nogenlunde mig selv igen, når vi når til mandag. Rigtig god weekend og huske at følge med på @sofiebindslevblog på Instagram, jeg kommer helt sikkert til at dele billeder fra messen i min story

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *