Job do more of what makes you happy

På jagt efter et (drømme) job

Efter en kold og grå uge, som mundede ud i en weekend med sygdom, er jeg nu nogenlunde tilbage på pinden. På fredag er jeg officielt ledig på arbejdsmarkedet igen og det betyder, at jagten på et nyt job er begyndt. Afslutningen på mit seneste job, var langt fra drømmescenariet. Så hvor jeg før (for)søgte alt mellem himmel og jord, er jeg nu mere fokuseret på at søge det helt rigtige job.

Jeg har haft god tid til at tænke over, hvad drømmejobbet er for mig. På en måde har alt været smidt op i luften. Jeg har fået en ny chance, men hvis jeg skal genopfinde mig selv, skal det også være nu. Så jeg har navlepillet og gravet i, hvad jeg egentlig ville før og hvad det har ført til.

Popstjerne – ikke et rigtigt job

Da jeg var helt ung, kunne jeg jo ikke forestille mig noget vildere end at være pop-prinsesse a la Britney, the early years. Det her må have været en fase alle teenagere skal igennem, at man enten vil være skuespiller eller popstjerne. Også selvom man hverken ejer ambition eller talent. Men man er ung og letpåvirkelig og som alle andre, drømte jeg om stjernerne. Jeg erkendte dog relativt hurtigt, at jeg bare gerne ville ligne Britney og/eller være Leonardo DiCaprios kæreste. Begge dele kom jeg heldigvis fra igen.

Psykiater – et uopnåeligt job

Ret tidligt bestemte jeg mig for, at jeg ville være psykolog (det kunne jeg sagtens sideløbende med, at jeg var DiCaprios kæreste). Jeg kan ikke huske hvor ideen kom fra, men jeg forestiller mig at det er fra en af de mange bøger jeg læste. Og fra en dyb fascination af mennesker og vores til tider kringlede sind. Jo mere jeg læste om emnet, jo tydeligere blev det at jeg faktisk interesserede mig mere for det syge end det raske sind. Derfor var jeg i lang tid overbevist om, at jeg skulle være psykiater. Jeg tror desværre, jeg fik skræmt mig selv væk fra ideen. Jeg var overbevist om, at jeg ikke var klog nok, ikke havde karaktererne og staminaen til den lange uddannelse.

Jeg tror også at tiden spillede ind. For 15 år siden i Hjørring virkede det helt urealistisk at skulle læse til psykiater. Jeg ville ønske, at nogen havde boostet mig lidt mere, for det var jo i virkeligheden ikke umuligt. Det er ikke sikkert, at jeg var endt der alligevel. Men tanken er sjov at lege med.

Journalist – det ægte drømmejob

Jeg har altid elsket at skrive og altid været nysgerrig. Jeg har stort set altid spørgsmål og som barn lyttede jeg ivrigt med til de voksnes samtaler. Mine yndlingsfag var dansk og engelsk, hvilket afspejledes i både karakterer og min evne til at koncentrere mig i andre fag.

Frisk ud af gymnasiet tog jeg optagelsesprøven første gang. Dirrende af angst kom jeg slæbende med min printer under armen. Jeg var så ung. Og set i bakspejlet var det imponerende, at jeg kun var få point fra at smutte gennem nåleøjet. Men dengang, da jeg fik brevet med mit resultater og mit afslag, var jeg så ked af det. Og flov over at det ikke lykkedes.

Man kan altid prøve igen. Og det var planen. Men året efter, samme uge som der var optagelsesprøve, faldt jeg på at glat stengulv og landede på mit ansigt. Resultatet? Brækket næse, to blå øjne, massive smerter og en kæmpe hjernerystelse. Og ingen optagelsesprøve.

Så jeg søgte ind på Nordisk Sprog og Litteratur og startede i sommeren ’10. Da det var tid til endnu en optagelsesprøve, lod jeg den passe sig selv. Jeg var faldet til i Aarhus, havde forelsket mig i universitetslivet og havde indfundet mig i en gruppe med 9 andre piger, så jeg bestemte mig for omvejen til jobbet som journalist.

Jeg har siden tænkt meget over, om jeg skulle have truffet andre valg eller om det bare ikke var ment to be. Men da jeg søgte ind på journalist-kandidaten var det igen lige ved og næsten. Jeg var få karakter-point fra det rigtige gennemsnit. 0,2 eller noget i den dur. Men det rev tæppet under mig. I sidste ende blev det til et enkelt semester på journalisthøjskolen. Et semester hvor jeg lærte mere end på resten af min kandidatuddannelse sammenlagt.

Job her ligger dit drømmejob

Hvad så nu?

Hvad summer det hele så op til? Jeg tror ikke på skæbnen i den forstand, at alt er hugget i sten fra start af. Men jeg tror heller ikke, at man kan se tilbage og sige, at hvis jeg nu havde sagt A i stedet for B, så var det hele anderledes. Uanset hvor rigtigt det føltes og hvor stor drømmen var, så endte jeg ikke som uddannet journalist.

Men når jeg summer alle mine drømme op, så giver de det samme resultat.

  1. Jeg vil gerne skrive, skrive, skrive. For det elsker jeg. Uanset mediet og rammen.
  2. Jeg vil gerne have med mennesker at gøre. Jeg dur ikke til at sidde alene på et kontor. Jeg skal have min nysgerrighed vakt, stille spørgsmål og fortælle historier. Der skal være nogen at sparre med og nogen, som giver modstand.
  3. Der skal lidt glimmer på. Ikke Britney-skala glimmer, men det helt rigtige job giver glæde og glimmer-følelser. Om det så er pga. gode oplevelser, god kaffe eller en smuk udsigt fra kontoret.

Så nu er jeg i et job-limbo, hvor jeg ved hvad jeg vil, men stadig ikke har en titel. Jeg er kommunikationsmedarbejder, tekstforfatter, opsøgende og nysgerrig, nordjyde af natur, drømme-jæger, optimist, ord ekvilibrist. Håbefuld.

Jobsøgende.

2 thoughts on “På jagt efter et (drømme) job

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *